Breadcrumb Breadcrumb

Web Content Display Web Content Display

Arbejdsliv

Der mangler videnskabelige undersøgelser af, hvordan og i hvilken grad duft- og kemikalieoverfølsomhed påvirker arbejdslivet.

Erfaringen er dog, at mange personer med duft- og kemikalieoverfølsomhed fortæller, at deres symptomer forværres i forbindelse med deres arbejde.

Afhængigt af arbejdets art, beskriver de, at det fx kan være på grund af:

  • Parfumeret rengøring, duftfriskere og håndsæbe på arbejdspladsen
  • Kollegers brug af parfumerede produkter, fx shampoo, skyllemiddel og parfume
  • Åbne kontorlandskaber hvor mange - og dermed mange duftindtryk - sidder sammen
  • Printere og fotokopimaskiner på arbejdspladsen
  • Tryksager og håndtering af dem
  • Afgasning fra ny elektronik, nye møbler, maling o.l.
  • Andre passagerers brug af parfumerede produkter, avislæsning mv. i offentlige transportmidler
  • Udstødningsgas på vejen til og fra arbejdspladsen


Det er dog ikke altid, at kilden til generne kan identificeres.

Arbejdet er vigtigt, men kan også være svært

Tilknytningen til arbejdsmarkedet er - som for alle andre - vigtig for personer med duft- og kemikalieoverfølsomhed af personlige og økonomiske årsager.
 
Da personer med duft- og kemikalieoverfølsomhed oplever meget forskellige forløb, håndteres eventuelle problemer i forbindelse med arbejdet bedst individuelt – mellem den ansatte og arbejdspladsen. Der er dog også erfaring for, at nogle af de hårdest ramte personer med duft- og kemikalieoverfølsomhed ikke kan arbejde.

Web Content Display Web Content Display

KEMILEX-APP


Tjek dine plejeprodukter for unødig kemi med Kemilex.

Du finder appen i App Store og Google Play.

Web Content Display Web Content Display