Web Content Display Web Content Display

Hvad kan du selv gøre

Få idéer til hvad personer med duft- og kemikalieoverfølsomhed kan overveje at gøre på arbejdspladsen

  • Fortæl om din duft- og kemikalieoverfølsomhed til de mennesker, du omgås til dagligt.
  • Vær opmærksom på, at duft er et følsomt og personligt emne. Du får derfor ofte den bedste respons, hvis du husker at tage udgangspunkt i, at det er dig, der har et problem (ikke dine kolleger), men at de kan hjælpe dig, hvis de tager hensyn.
  • Vær konkret med, hvad det er, du føler dig generet af. Mange er kun opmærksomme på brug af parfume, og tænker fx ikke over, at skyllemidler og duftende hårprodukter også kan genere dig.
  • Nævn det tidligt, hvis du føler dig generet af noget. Jo længere der går, des sværere kan det blive at få det sagt på en ordentlig måde.
  • Inddrag din leder, før du når så langt, at du ikke kan mere. Det er også nødvendigt, hvis din duft- og kemikalieoverfølsomhed kræver større ændringer i arbejdsgang mv.
  • Acceptér, at det er svært at lave om på en hel arbejdsplads. Overvej muligheden for at få eget kontor, en hjemmearbejdsplads eller for at skifte job.
  • Henvis til Astma-Allergi Danmarks hjemmeside eller rådgivningslinje, hvis dine kolleger har brug for mere viden på området.

Web Content Display Web Content Display