Web Content Display Web Content Display

Jan Holst

Selvstændighed blev vejen til et bedre (arbejds)liv med duft- og kemikalieoverfølsomhed.

  • Født 1968
  • Elektronikingeniør
  • Bor sammen med sin kæreste og datter
  • Duft- og kemikalieoverfølsom siden 1998

Efter 14 år som ansat softwareingeniør i lægemiddelindustrien, begyndte lysten til at blive selvstændig at rykke i Jan Holst.

Som så mange andre iværksættere, kunne han godt tænke sig at arbejde mere indgående med det, han alligevel sad og nørdede med. Han mente, at han kunne gøre det lige så godt som de eksterne softwareleverandører, han mødte på jobbet, og så var han træt af de mange møder om strategier og andre ledelsesmæssige sager, der følger med livet som ansat i en stor virksomhed.

Men han var også motiveret af noget andet. Han havde i en årrække oplevet en række udmattende og ubehagelige symptomer, når han blev udsat for hverdagsdufte og andre luftbårne stoffer. Dem ville han gerne have lidt mere kontrol over.
"Med den timeløn, jeg kunne tage som selvstændig konsulent, kunne jeg nøjes med at arbejde to-tre dage om ugen og så give kroppen en pause resten af tiden," forklarer han.

Forvirrende symptomer

Duft- og kemikalieoverfølsomheden begyndte, efter at Jan en overgang boede til leje på et værelse, der senere viste sig at være angrebet af skimmelsvamp. Den første nat i værelset, vågnede han op ved, at det rev og sved i halsen, og siden begyndte han at opleve ubehagelige symptomer i flere og flere situationer.

"I begyndelsen var jeg meget forvirret over, hvad jeg ikke kunne tåle. Jeg tænkte, at hvis jeg bare fik et ordentligt sted at bo, så blev det nok bedre, men det gjorde det ikke. Så begyndte jeg at være opmærksom på andre faktorer, og efterhånden som jeg har pillet flere og flere ting ud af min dagligdag, så er det, der generer mig, blevet mere tydeligt," forklarer han.

Udover at han ikke kan tåle skimmelsvamp, så er han ret sikker på, at det er citrusforbindelser og parfume, der får hans øjne til at brænde og svie. Visse tryksager og printere resulterer i lignende symptomer, men plejer også at give hovedpine. Tobaksrøg og røg fra brændeovne fremprovokerer åndedrætsbesvær og træthed, mens noget elektronik giver hoste.

"Sådan kan man også gøre det!"

På arbejdet fik Jan også symptomer. Bl.a. følte han sig generet af gulvbelægning og rengøring, og selvom arbejdspladsen gjorde meget for at mindske generne, så forsvandt de ikke helt.

Jan opfattede i første omgang også symptomerne som en hindring for drømmen om selvstændighed. Men så mødte han en dyrlæge, som åbnede hans øjne for, at eget firma kunne være en bonus i forhold til duft- og kemikalieoverfølsomheden.
"Han fortalte, at det var nemmere at håndtere duft- og kemikalieoverfølsomheden som selvstændig, fordi han som sin egen chef lettere kunne påvirke, hvad han blev udsat for i hverdagen. Fik han f.eks. klienter, der duftede for skrapt, så overlod han dem til en anden medarbejder eller bad dem pænt om at vente udenfor. Det var meget inspirerende og fik mig til at tænke: "OK, sådan kan man også gøre det!"" fortæller Jan.

Han havde naturligvis en del overvejelser om økonomi og kundegrundlag, men efter at han på en konference i 2007 tre gange blev tilbudt job hos potentielle kunder, tænkte han, at det ikke kunne gå helt galt. Senere samme år begyndte han som selvstændig it-konsulent og softwareudvikler med speciale i avancerede forskningsdatabaser.

Svanemærkning

Da han var blevet selvstændig, købte han en ny bærbar computer, men den gav ham hovedpine og hoste. Først troede han, at det var pga. overophedning, men selv efter køleelementet og adskillige andre dele var blevet udskiftet, fortsatte ubehaget. Så han erstattede den med en miljømærket PC, hvor der bl.a. stilles krav til indhold af plast og problematiske kemikalier som eksempelvis bromerede flammehæmmere. Og den generer ham ikke.
"Jeg ved ikke, hvad det er, den ikke indeholder, der betyder, at jeg ikke bliver syg. Og det er ret irriterende, for hvis bare jeg vidste det, så kunne jeg prøve at undgå det," siger Jan.

Som it-konsulent har han en server, der kører døgnet rundt, og også meget andet elektronisk udstyr, der ikke er svanemærket. I de fleste andre små virksomheder ville den slags stå i hjørnet af kontoret eller i et kosteskab, men hjemme hos Jan står det i et specielt skab på altanen. Han har også været nødt til at bygge en akrylkasse til sin digitale tv-boks, som ellers fik øjnene til at svie. Kassen holder det, der generer inde, samtidig med den lader fjernbetjeningens infrarøde signal passere.

Mere legitimt at sige fra

I dag sidder Jan to dage om ugen hos faste kunder og laver it-systemer. På den tid tjener han det samme, som da han var ansat på fuld tid. De resterende dage bruger han på at udvikle software til sit firma og på at hvile sig. Det har givet ham mere ro i hverdagen.
"I de første år var jeg forvirret og bekymret for, hvad der skete med mig. Det var som om hele kroppen svigtede, og det blev værre og værre. Men specielt de sidste par år, synes jeg, det er blevet bedre. Bl.a. fordi jeg som selvstændig selv bedre kan bestemme, hvor jeg tager hen, og hvem jeg sidder sammen med," fortæller han.
"Det ændrer ikke symptomerne, men fordi det er mere legitimt at sige fra over for nogle ting, når man er sin egen boss, så føler man, at de er lettere at håndtere."

Svær forklaring

Jan Holst kan fortælle en masse om gammatællingsudstyr, matrixdetektorer, biokemiske databaser og andre komplicerede ting. Men når han skal forklare, hvad han fejler, så føler han, at han kommer til kort. Derfor undgik han i starten at nævne sit problem over for sine kunder.
"Det bliver hurtig en diffus forklaring. Hvis jeg f.eks. fortæller, at noget elektronik giver mig symptomer, så siger de: "Men du har jo både computer og fjernsyn?" Det er forvirrende for folk, at jeg kan tåle en type fladskærm, men ikke en anden, og så kommer man hurtigt til at fremstå som en hystade," mener han.

Med tiden har han nu alligevel været nødt til at nævne det. I det ene firma, hvor han kommer en gang om ugen, sad han i begyndelsen sammen med 10 andre. Nogle af dem duftede, men det største problem var faktisk, at der også stod printer og kopimaskine i rummet. Efter at have drøftet det med kunden, flyttede Jan ind i et mindre kontor for sig selv. Han har også pænt bedt et par af dem, han arbejder tættest sammen med, om at skrue ned for duften: "Jeg flytter mig lige over til vinduet, for din parfume er meget kraftig," sagde han til en af dem.
"Først blev hun lidt flov, men da jeg samtidig forklarede, at jeg får svært ved at trække vejret, når nogen har stærk parfume på, tog hun det meget pænt."

Ingen af stederne er i dag helt duftfrie, og det forlanger Jan heller ikke. Han slæber uundgåeligt dufte og andre generende stoffer med hjem i tøj og hår. Men det er mere acceptabelt i dag, synes han.
"Hvis jeg kan mærke det, så tager jeg et bad, når jeg kommer hjem, og det hjælper som regel. Dagen efter plejer det at være væk, og så er det gode jo, at jeg altid har en dag eller to, før jeg skal ud til den næste kunde."

Web Content Display Web Content Display