Brødkrumme Brødkrumme

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Publikationer og afhandlinger

Resultaterne af Videncentrets forskning er løbende offentliggjort – publiceret – i anerkendte fagtidsskrifter med peer review, eller i de ph.d.-afhandlinger, der er produceret på Videncentret.

Videnskabelige artikler kan fremsøges ved hjælp af oplysningerne i foregående afsnit via PUBMED databasen.

Du kan også finde udenlandske forskningsresultater ved at søge på Multiple Chemical Sensitivity (MCS) og Idiopathic Environmental Intolerance (IEI).

Ønsker du at læse den fulde artikel, må du bestille den enten på dit lokale bibliotek eller på et af de sundhedsvidenskabelige universitetsbiblioteker i Århus, København eller Odense, hvor du i så fald skal oprettes som låner.  Du skal oplyse tidsskriftets navn, nummer og helst også sidetal. Når de har fundet artiklen, kan de enten – mod et gebyr - sende den til dig eller du kan hente den på biblioteket.

Videnskabelige afhandlinger der er udarbejdet i – eller i tilknytning til – Videncentret kan du læse et dansk resumé af her:

Cand. med. (læge) Jesper Elberling, 2005, PhD thesis: Ocular and Respiratory Symptoms Elicited by Perfume and Fragrance products.

PhD-afhandlingen blev gennemført som to selvstændige projekter.
Et epidemiologisk studie som beskrev 1) forekomsten, karakteren og sværhedsgraden af slimhindesymptomer relateret til parfume og parfumerede produkter i befolkningen og undersøgte 2) sammenhængen mellem symptomerne og atopi, metakolin bronkial hyperreaktivitet (BHR), allergisk rhinitis, astma, håndeksem og parfume kontaktallergi.
Og et eksperimentelt case-kontrol studie som undersøgte sammenhængen mellem selvrapporterede symptomer over for parfume og 3) følsomhed for parfumeeksponering i øjnene samt 4) hostereaktivitet over for indånding af capsaicin.

Resultaterne fra befolkningsstudiet viste, at slimhindesymptomer relateret til parfume hyppigst rapporteres fra næsen efterfulgt af øjne, lunger, mund og hals. Der var ingen sammenhæng mellem symptomerne og atopi. Derimod fandt vi en positiv og signifikant (p<0.05) sammenhæng mellem symptomerne og BHR, parfume kontaktallergi, håndeksem, kvinder samt psykisk sårbarhed. Der blev påvist at parfumedampe kunne fremkalde øjensymptomer uafhængigt af lugtesansen men i det eksperimentelle studie kunne ikke vises en signifikant forskel i parfumefølsomhed mellem de undersøgte patienter og kontrolpersoner. I inhalationsstudiet fandt vi at selvrapporterede nedre men ikke øvre luftvejssymptomer (relateret til parfume) var positivt og signifikant (p<0,05) associeret til et øget capsaicin udløst hosterespons.


Cand. scient. (humanbiolog) Nikolaj Drimer Berg, 2009, PhD thesis: Prevalence of and Risk Factors for Chemical Sensitivity - Epidemiological and Genetic Studies

Multiple chemical sensitivity (MCS), på dansk kaldet duft- og kemikalieoverfølsomhed, er betegnelsen for en række symptomer relateret til eksponering for lave koncentrationer af almindeligt forekommende luftbårne kemiske stoffer. Prævalensen af symptomer og konsekvenserne forbundet med duft- og kemikalieoverfølsomhed er ikke undersøgt i detaljer, og forekomsten af duft- og kemikalieoverfølsomhed er ukendt i Danmark.

Der er fremsat en række hypoteser om mekanismerne bag MCS, men årsagerne til og mekanismerne for udvikling af symptomerne er i det væsentlige ukendte. Der er tidligere fundet en sammenhæng mellem duft- og kemikalieoverfølsomhed og allergiske reaktioner ved lappetest, og ligeledes er der forsøg, der tyder på en genetisk disposition for MCS. En beskrivelse af risikofaktorer eller veldefinerede fænotyper kunne fremme forskningen ved at muliggøre en klassifikation af individer med duft- og kemikalieoverfølsomhed i mere homogene grupper.

Formålene med dette ph.d.-studie var at bestemme prævalensen i den danske befolkning af symptomer og individuelle konsekvenser relateret til indånding af almindeligt forekommende luftbårne kemikalier, samt at identificere risikofaktorer associeret med duft- og kemikalieoverfølsomhed herunder i særdeleshed fænotyper beskrevet ved symptom- og eksponeringsrapportering, genetiske varianter og hudreaktioner ved lappetestning.

Ph.d.-studiet blev gennemført som tre selvstændige projekter.
I det første projekt blev et spørgeskema fokuseret på duft- og kemikalieoverfølsomhed sendt til en tilfældigt udvalgt gruppe bestående af 6.000 individer fra Storkøbenhavn. På baggrund af 4.242 besvarelser fandt vi, at symptomer relateret til luftbårne kemikalier er almindelige, at en mindre gruppe rapporterer om ændringer i deres sociale liv og arbejdsforhold på grund af symptomerne, og at symptomer fra centralnervesystemet samt det at reagere på friske tryksager bedst beskrev de sværest ramte individer.
I det andet projekt blev 96 MCS patienter og 1.207 kontrolpersoner fra baggrundsbefolkningen genotypet for variationer i gener kodende for cytokrom P450 2D6, arylamin N-acetyltransferase 2, paraoxonase 1, methylentetrahydrofolat reduktase og kolecystokinin 2 receptoren, der tidligere er fundet associeret med MCS. Vores resultater tyder på, at betydningen af disse genetiske varianter for MCS er mindre end tidligere beskrevet. Alternativt er det muligt, at gen-miljøinteraktioner eller genetisk heterogenitet i MCS kan forklare de inkonsistente fund i litteraturen.
I det tredje projekt blev 3.460 deltagere i helbredsundersøgelsen Helbred2006 lappetestet med den europæiske standardserie. Allergiske og i særdeleshed ikke-allergiske hudreaktioner var associeret med rapportering af duft- og kemikalieoverfølsomhed.

   
Cand.scient.san. (kandidat i sundhedsvidenskab) Sine Skovbjerg, 2009, PhD thesis: Multiple Chemical Sensitivity – psychological factors, patient strategies and health care practitioners

Duft – og kemikalieoverfølsomhed (MCS) er en tilstand karakteriseret ved selvrapporterede og uspecifikke symptomer fra flere organsystemer, der udløses ved udsættelse for almindeligt forekommende dufte og kemiske stoffer under tærskelniveau for et toksikologisk respons.

Der er foreslået flere diagnostiske kriterier til bestemmelse af tilstanden, men på indeværende tidspunkt findes ingen internationalt anerkendte kriterier. 

Populations-baserede studier peger på, at symptomerne er hyppige i befolkningen med prævalens estimater på mellem 9 og 33 %. Forekomsten af læge-diagnosticeret MCS, eller svær social og erhvervsmæssig påvirkning som følge af MCS, estimeres til mellem 0.5 og 6.3 % og flere studier peger på, at tilstanden kan være kronisk. Betegnelsen "MCS" er blevet kritiseret for at indeholde udokumenterede associationer omkring kausalitet, og i stedet er foreslået den noget bredere betegnelse "idiopathic Environmental Intolerance" (IEI). Den videnskabelige litteratur anvender forsat begge betegnelser og uden antagelser om årsagssammenhænge anvendes her betegnelsen "MCS".

Manglen på dokumenteret viden om patologi og kausalitet kan antages at gøre det vanskeligt for sundhedsvæsnet at håndtere denne patient, samt give anledning til forskelligartede udrednings – og behandlingstilbud.  Viden om alment praktiserende lægers erfaring med – og håndtering af denne patientgruppe er begrænset. Indsigt i hvordan patienten med MCS oplever og håndterer tilstanden kan give viden om centrale problemstillinger i relation til denne patientgruppe. Viden om hvordan MCS påvirker den enkeltes liv kan være med til at danne grundlag for både forskning inden for området, samt indgå i planlægning af eventuelle terapeutiske interventioner.

Nyere studier peger på at emotionel sårbarhed og psykologiske karaktertræk, der antages at have betydning for symptomrapportering i funktionelle somatiske tilstande, også er associeret med MCS. Der er dog behov for yderligere studier til undersøgelse af sammenhængen mellem sværere MCS symptomer og reaktioner, emotionelle faktorer og psykologiske karaktertræk.

Afhandlingen er baseret på tre studier:
Det første studie er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse henvendt til 1000 tilfældigt udvalgte alment praktiserende læger. Formålet med studiet var at undersøge praktiserende lægers holdning og kliniske praksis i relation til patienter, der søger læge på grund af symptomer over for almindeligt forekommende dufte og kemiske stoffer. Resultaterne pegede på, at mange alment praktiserende læger oplever, at de har svært ved at imødekomme denne patients forventninger til sundhedsvæsnet, samt at der er et stort behov for evidens-baserede retningslinier og diagnostiske værktøjer.
Det andet studie er et kvalitativt studie baseret på fokusgruppe interviews. Studiet havde til formål at undersøge, hvordan MCS påvirker dagligdagen og herunder sociale relationer og arbejdsliv, samt hvilke strategier patienten anvender for at håndtere tilstanden. Studiets design giver ikke grundlag for at resultaterne kan generaliseres, men diskussionerne pegede på, at MCS kan virke stærkt begrænsende for den enkeltes muligheder for at udføre almindelige dagligdags aktiviteter. Fokusgruppe deltagerne oplevede vanskeligheder ved at gå i butikker, anvende offentlige transportmidler og håndtere eksponeringer på deres arbejdsplads. Undgåelses adfærd var den primære håndteringsstrategi.
Det tredje studie er en spørgeskemaundersøgelse blandt 1024 personer med enten selvrapporteret eller lægediagnosticeret MCS. Formålet med studiet var at undersøge associationen mellem selvrapporteret sværhedsgrad af MCS og variable til måling af emotionelle og psykologiske faktorer. Følgende variable indgik: Somato-sensorisk forstærkning (SSAS); Autonom perception (APQ); Absorption (TAS); Negativ affekt (NAS); Social ønskværdighed (MCSD); Træk angst (TMAS); Alexithymi (TAS-20) og tidligere, stressfyldte livs begivenheder (RLE). Overordnet pegede studiets resultater på en association mellem selvrapporteret sværhedsgrad og psykologiske variable af betydning for symptom perception, samt negative emotionelle reaktioner. Kausalitet kan ikke bestemmes ud fra et tværsnitsstudie, men resultaterne bekræfter, at det er relevant at inddrage psykologiske variable i studier af MCS. Resultaterne kan derved danne grundlag for fremtidige studier, der vil undersøge risikofaktorer i relation til MCS.

   
Cand. med (læge) Helle Holst, 2009, PhD thesis: Sensitivity to capsaicin in skin and airways in patients with symptoms elicited by odorous chemicals

Ph.d.-afhandlingen er udgået fra Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed, Dermato-allergologisk
afdeling, Gentofte Hospital.

Duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS) er betegnelsen for symptommanifestationer, udløst af lave koncentrationer af almindeligt forekommende luftbårne kemiske stoffer. Patofysiologien er ukendt, men kunne involvere ændringer i det sensoriske nervesystem. Formålet med studierne var at undersøge, om aktivering af den capsaicinfølsomme nociceptor TRPV-1 ved bronkial- og intradermalprovokation er ændret hos patienter med MCS. Envidere at vurdere, om køn eller hormoncyklus influerer.

De bronkiale provokationsstudier blev gennemført med stigende capsaicinkoncentrationer indtil hostetærskel. Ved den intradermale provokation blev flare og erytemintensiteten (vha. polarisationsspektroskopi) kvantificeret. Sekundær hyperalgesi og temporal summation blev anvendt som markører for et abnormt centralt neurogent smerterespons.

Den bronkiale følsomhed var uafhængig af køn og hormoncyklus, men rapportering af nedre luftvejssymptomer var signifikant associeret til lavere hostetærskel hos patienterne. Associationen var uafhængig af astma og rygning. Det centrale neurogene smerterespons var signifikant større hos patienter med MCS end hos raske kontroller.. Ophobning af smertesymptomer var særligt udtalt hos MCSpatienter, der samtidig rapporterede andre kroniske lidelser. Flare og erytemintensiteten var ens i kontrol- og patientgrupper.

Endelig var smerterespons signifikant større hos kvinder end mænd, men varierede ikke over cyklus.

Denne afhandling er den første af sin art, der har fundet abnormt, centralt udløst neurogent respons hos patienter med duft- og kemikalieoverfølsomhed. Disse fund kan være første skridt på vejen mod en mere mekanisme-orienteret diagnose baseret på objektive kriterier.

 

Christian Riise Hauge, 2014, PhD thesis: Mindfulness-based cognitive therapy for multiple chemical sensitivity: Results from a randomized controlled trial with one year follow-up, and a qualitative exploration of participants' experiences.

Duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS) er en tilstand kendetegnet ved symptomer fra flere organsystemer, der tilskrives udsættelse for luftbårne kemiske stoffer i koncentrationer langt under toksikologisk niveau. Andelen af befolkningen, der tilskriver fysiske symptomer dufte og andre kemiske stoffer er overraskende høj og er i forskellige lande blevet estimeret til 6-33%, mens et dansk populationsstudie har estimeret, at 0,5 % af den danske befolkning oplever sådanne symptomer i en grad der også medfører arbejdsmæssig og social invalidering.

Sygdomsmekanismerne er stadig uafklarede og der er heller ikke enighed om en samlet casedefinition. På denne baggrund er der heller ikke nogle evidens baseret behandlinger at tilbyde personer med MCS.

Mindfulness, der gerne defineres som et opmærksomt nærvær i nuet præget af en ikke-dømmende holdning, stammer fra østens meditationspraksisser, men bruges også tiltagende i vestlig medicin i behandling og håndtering af både psykisk og fysisk lidelse. Mindfulness er typisk integreret i 8 ugers træningsprogrammer såsom mindfulnessbaseret stress reduktion (MBSR) og mindfulnessbaseret kognitiv terapi (MBCT). Mindfulness antages at øge symptomtolerance og at forbedre alment velbefindende.

Afhandlingen er baseret på flere studier:
Det første studie var et randomiseret pilotstudie som undersøgte hvorvidt MBCT er egnet som mulig behandling af MCS. Resultatet viste trendsignifikante gruppeforskelle for et globalt mål for psyjisk velbefindende, samt flere items der målte sygdomsforståelse.
Det andet og tredje studie beskriver et randomiseret konkrolleret forsøg som undersøgte effekten af et modificeret MBCT program over for MCS, evalueret ved både sygdomsspecifikke effektmål. Såvel som angst, depression og sygdomsforståelse. I alt bestod populationsstudiet af 69 personer der blev randomiseret til henholdsvis MBCT eller behandling som hidtil.  Resultatet viste, at MBCT ikke var forbundet med en forbedring af den overordnede sygdomsstatus, hverken i form af reducerede negative konsekvenser, symptomer eller ubehagelige reaktioner som følge af eksponeringer. Herudover blev der ikke fundet en reduktion i angst eller depression på gruppeniveau. Post hoc analyser viste imidlertid, at personer med forhøjet depressionsscore ved baseline profiterede af interventionen. Endvidere viste resultaterne, at MBCT var forbundet med positive ændringer i sygdomsopfattelse i form af sygdomsidentitet (graden af symptomer tilskrevet MCS), såvel som i grad af bekymring for MCS. Der blev også fundet en tendens til øget oplevelse af kontrol over MCS, samt tilstanden fyldte mindre i deltagernes liv.
Det fjerde studie var et kvalitativt studie, med brug af tematiske analyse, som indeholdt en udforskning af 18 MBCT deltageres erfaringer med MBCT. Der blev afdækket 4 hovedtemaer som var fremtrædende i datamaterialet; sygdomshåndtering, kommunikation og interpersonelle forhold, symptomlettelse og frustrationer. Resultatet var at et flertal af deltagerne rapporterede positive oplevelser som følge af at have deltaget i MBCT programmet og bød på detaljeret beskrivelser af, hvordan MBCT havde ført til nye måder at håndtere deres MCS på.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

KEMILEX-APP

 

Med KEMILEX kan du undgå unødvendig kemi.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning