Udbredelse og sværhedsgrad (2006)

Videncentret sendte i 2006 et spørgeskema om reaktioner og overfølsomhed til 6.000 tilfældigt udvalgte borgere fra Storkøbenhavn i alderen 18 til 69 år.

Studiet viste, at:

• 45 pct. af befolkningen rapporterede ubehag relateret til et eller flere af 11 almindeligt forekommende dufte eller kemiske stoffer fx friske tryksager, andre menneskers brug af parfumerede produkter, samt udstødningsgas og rengøringsmidler  
• 27 pct. mente, at eksponering fremkaldte sygdomslignende reaktioner. Hyppigst i form af hovedpine samt irritation i luftveje
• 19 pct. undlod at bruge særlige parfumerede forbrugerprodukter
• 3,3 pct. rapporterede sociale og/eller erhvervsrelaterede problemer pga. deres symptomer over for dufte og kemiske stoffer
• 0,5 pct. oplevede både sociale og erhvervsrelaterede problemer pga. deres symptomer over for dufte og kemiske stoffer

Videncentret har på den baggrund anslået, at op mod 17.000 voksne danskere (0,5 procent) på landsplan oplever symptomer efter indånding af dufte og kemiske stoffer i en sådan grad, at det påvirker deres liv både socialt og erhvervsmæssigt.

Ekstrem udmattelse, omtågethed, svimmelhed, koncentrationsbesvær var de symptomer, der bedst karakteriserede gruppen med svære symptomer over for dufte og kemiske stoffer.

Studiet var det første epidemiologiske studie, som beskrev fænotype i gruppen med svære symptomer over for dufte og kemiske stoffer.

Resultaterne fra undersøgelsen er sammenfattet i to artikler:
Berg ND, Linneberg A, Dirksen A, Elberling J. Prevalence of self reported symptoms and consequences related to inhalation of airborne chemicals in a Danish general population. International Archives of Occupational and Environmental Health.2008;81(7):881-7.
 
Berg ND, Linneberg A, Dirksen A, Elberling J. Phenotypes of individuals affected by airborne chemicals in the general population. Archives of Occupational and Environmental Health.2009;82(4):509-17.

Helbredsforhold (2006-2008)

I samarbejde med Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital gennemførte Videncentret en helbredsundersøgelse fra 2006 til 2008 blandt 3.500 personer i alderen 18 til 69 år (Helbred2006).

Deltagerne besvarede bl.a. spørgsmål om duft- og kemikalierelaterede symptomer, livsstil, generelt helbred, indeklima, kost, livskvalitet samt psykologiske og socialøkonomiske forhold. Deltagerne blev herefter undersøgt for allergi i hud og luftveje.
 
Resultaterne fra undersøgelsen er sammenfattet i artiklen:
Berg ND, Linneberg A, Thyssen JP, Dirksen A, Elberling J. Non-allergic cutaneous reactions in airborne chemical sensitivity - A population based study. International Journal of Hygiene and Environmental Health.2011;214(3):239-45.
 
Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed iværksatte i 2011 en genopfølgning på Helbred2006. Genopfølgningen indeholder også spørgsmål om duft - og kemikalierelaterede symptomer og giver bl.a. mulighed for at undersøge risikofaktorer for udvikling af duft - og kemikalieoverfølsomhed. Genopfølgningen blev afsluttet i 2012, men er endnu ikke offentliggjort.

En udfordring for sundhedsvæsnet (2007)

Videncentret gennemførte i 2007 en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.000 danske praktiserende læger om deres erfaring med og kliniske praksis i relation til patienter med duft- og kemikalieoverfølsomhed.

Af de ca. 700 læger som besvarede spørgeskemaet, angav omkring to tredjedele, at de var blevet konsulteret af mindst en patient med duft- og kemikalieoverfølsomhed inden for de seneste 12 måneder.

• 64 pct. angav, at symptomerne formentlig skyldes et samspil mellem multiple faktorer
• 55 pct. vurderede lidelsen som kronisk  
• 75 pct. rådede patienterne til at undgå de kemiske eksponeringer som fremkaldte symptomer  
• 85 pct. efterspurgte mere viden om lidelsen, kliniske retningslinjer og diagnostiske hjælpemidler

Resultaterne fra undersøgelsen er sammenfattet i artiklen:
Skovbjerg S, Johansen JD, Rasmussen A, Thorsen H, Elberling J. General practitioners' experiences with provision of healthcare to patients with self-reported multiple chemical sensitivity. Scandinavian Journal of Primary Health Care.2009;27(3):148-52.  

MCS og blodtype (2008)

Videncentret har undersøgt, om der er sammenhæng mellem en særlig blodtype og MCS. Blodtyper hos 100 MCS-patienter blev sammenlignet blodtypen blandt dansk bloddonorer.

Undersøgelsen viste, at AB0- og rhesus-typerne er fordelt uafhængigt af hinanden i patientgruppen (p=0,6). Det betyder, at ingen særlige kombinationer af AB0- og rhesus-blodtypen inden for patientgruppen findes hyppigere eller sjældnere end forventet (tabel 1).  

 

Undersøgelsen viste også, at ingen blodtyper forekommer hyppigere eller sjældnere blandt MCS-patienter end blandt bloddonorerne (tabel 2).

 
Resultaterne er ikke publiceret.