Genernes betydning for MCS (2008)

I 2008 gennemførte Videncentret et genetisk kortlægningsstudie af udvalgte geners betydning for duft- og kemikalieoverfølsomhed.

I studiet deltog 1.216 personer fra befolkningen og 96 patienter med duft- og kemikalieoverfølsomhed.

Der er i andre forskningsstudier fundet en sammenhæng mellem duft- og kemikalieoverfølsomhed og:

• generne CYP2D6, NAT2 og PON1, der koder for enzymer, der har betydning for omsætning af fremmedstoffer i organismen
• genet CCK2R, der koder for en receptor i hjernen og muligvis har en betydning for panisk angst
• genet MTHFR, der koder for et enzym, der har betydning for B-vitaminomsætningen

Videncentret genfandt ikke disse sammenhænge.

Resultaterne er publicerede i:
Berg ND, Berg Rasmussen H, Linneberg A, Brasch-Andersen C, Fenger M, Dirksen A, Vesterhauge S, Werge T, Elberling J. Genetic susceptibility factors for multiple chemical sensitivity revisited. International Journal of Hygiene and Environmental Health.201;213(2):131-9.

Parfumerelaterede luftvejssymptomer (2009)

Videncentret gennemførte i 2009 et tvillingestudie med det formål, at bestemme arveligheden (heritabiliteten) for luftvejssymptomer relateret til parfume. Et spørgeskema blev udsendt til 5.048 danske tvillinger, hvoraf 82 % bevarede skemaet.

Arveligheden af luftvejssymptomer relateret til parfume var 0.35. Sammenhænge mellem luftvejssymptomer relateret til parfume og astma, kontaktallergi eller håndeksem kunne dog hverken forklares med genetiske eller miljømæssige faktorer relateret til disse sygdomme. Derimod kunne fælles genetiske faktorer forklare omkring 40 % af sammenhængen mellem luftvejssymptomer relateret til parfume og atopisk eksem.

Studiet viste dermed, at der er en betydelig genetisk komponent for luftvejdssymptomer over for parfume.
 
Resultaterne er publicerede i:
J. Elberling, A.Lerbaek, K.O.Kyvik, J.Hjelmborg.  A twin study of perfume-related respiratory symptoms International Journal of Hygiene and Environmental Health.2009:212(6):670-8.

Cytokin-respons over for kemiske stoffer ved MCS (2011-)

Om immunsystemet spiller en rolle i symptomfremkaldelsen ved duft – og kemikalieoverfølsomhed er endnu ikke fuldt afklaret.
 
Resultater fra bl.a. Videncentrets forskning har vist, at duft – og kemikalieoverfølsomme oftere reagerer med hudrødme og kontaktallergi ved lappetestning uden, at duft- og kemikalieoverfølsomhed skyldes en specifik cellemedieret eller antistofmedieret allergisk reaktion. En mulig forklaring på disse resultater kan være et ændret cytokinrespons over for kemiske stoffer. Det underbygges af fundet af et øget non-IgE medieret histaminrespons over for parfume hos patienter med parfumerelaterede slimhindesymptomer, samt resultaterne fra et italiensk studie som fandt forhøjede værdier af en række immunologiske faktorer i blodprøver fra duft - og kemikalieoverfølsomme.
 
Indtil videre er der dog tale om enkeltstående resultater hvis betydning for duft- og kemikalieoverfølsomhed endnu ikke er afklaret. Formålet med dette studie var derfor at undersøge om der hos duft – og kemikalieoverfølsomme kan eftervises ændrede serumværdier af en række udvalgte immunologiske parametre. I alt indgik 150 duft – og kemikalieoverfølsomme og 148 raske forsøgsdeltagere i studiet, som blev varetaget ph.d.-studerende, cand.polyt. Thomas Dantoft.

De italienske resultater kunne ikke eftervises, men der blev vist ændringer i andre markører. Resultaterne kan endnu ikke forklares, men viser at immunsystemet er involveret på en eller anden måde.

Genaktivitet efter en lavdosis kemisk eksponering (2013 - )

I samarbejde med Institut for System Biologi, Danmarks Tekniske Universitet og Institut for Psykologi, Umeå Universitet i Sverige gennemfører Videncentret et forskningsprojekt, som primært har til formål at undersøge aktiviteten i udvalgte gener hos duft – og kemikalieoverfølsomme.
 
Aktiviteten undersøges gennem analyse af blodprøver indsamlet før, under og efter udsættelse for stoffet butanol i et særligt udviklet provokationskammer. Måling af genaktivitet er en kendt teknik til kortlægning af sygdomsmekanismer og er bl.a. anvendt inden for forskningen i kronisk træthedssyndrom. Teknikken betegnes på engelsk "gene-expression profiling" og går ud på at måle hvor mange translations-klare versioner af et gen (i form af mRNA molekyler) som findes i en blodprøve.
 
Udvælgelsen af gener tager udgangspunkt i de nuværende og bedst underbyggede forklaringsmodeller for duft – og kemikalieoverfølsomhed. Parallelt med indsamling af blodprøver til genanalyser, indsamles fysiologiske målinger af stress og målinger af niveauet af udvalgte immunologiske faktorer i luftvejene.
 
Studiet varetages af ph.d.-studerende, cand.polyt. Thomas Dantoft og gennemføres i Umeå, Sverige.