Breadcrumb Breadcrumb

Web Content Display Web Content Display

Diagnose

Læger stiller diagnoser på baggrund af en kombination af de symptomer, deres patienter beskriver, og det de selv kan konstatere ved objektive undersøgelser. Det er fx blodprøver, lungefunktionsundersøgelser og allergi tests. Ved duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS) har der hidtil ikke kunnet påvises specifikke objektive tegn på sygdom, og der findes derfor ingen objektive undersøgelser, der kan afgøre om en patient har duft- og kemikalieoverfølsomhed.

Klassifikation af duft - og kemikalieoverfølsomhed

Siden juli 2012 har der været en diagnosekode i Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS), så man kan indberette sygehuskontakter for patienter med symptomer på duft – og kemikalieoverfølsomhed til Landspatientregisteret.
 
Diagnosekoden hedder "Symptomer relateret til dufte og kemiske stoffer" (DR688A1) og er placeret under hovedkategorien: DR688A "Medicinsk uforklarede symptomer".
 
Diagnosen er udelukkende deskriptiv og udtryk for det, patienterne oplever. Den er således uden henvisning til antagelser om symptomernes mulige årsager. Placeringen under hovedkategorien "Medicinsk uforklarede symptomer" sker med henvisning til den nuværende mangel på viden om, hvad årsagen til symptomerne er, og hvordan de forløber.

Diagnosen er omfattet af følgende 5 kriterier:

  1. Patienten relaterer symptomerne til almindeligt forekommende dufte og kemiske stoffer, fx afdampning fra parfumerede produkter, friske tryksager og nyt boliginventar.
  2. Symptomer fra centralnervesystemet er obligatoriske, fx hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær og udmattelse. Tillige optræder der hyppigt symptomer fra andre organ systemer, fx luftvejene, muskel-skeletsystemet eller mave-tarmkanalen.
  3. Symptomerne bedres eller forsvinder, når eksponeringen fjernes.
  4. Tilstanden er kronisk (> 6 måneders varighed).
  5. Symptomerne ledsages af signifikante livsstils - eller funktionsmæssige forringelser, fx tab af erhverv og socialt netværk.

 
Kriterierne er formuleret med udgangspunkt i: Lacour M et al: Multiple chemical sensitivity syndrome (MCS)--suggestions for an extension of the U.S. MCS-case definition. Int J Hyg Environ Health 2005; 208:141-151 og Multiple Chemical Sensitivity: A 1999 Consensus. Arch Environ Health 1999;54:147-149).
 

Web Content Display Web Content Display

KEMILEX-APP

 

Med KEMILEX kan du undgå unødvendig kemi.

Web Content Display Web Content Display